3. Parts Logistik (3PL)
Automatisk, effektiv og fleksibel

DBK har en betydelig kapacitet i de automatiserede logistikcentre i Køge og i Haslev.

Logistikcentret i Køge består af et automatiserede plukke- og pakke-anlæg, der kan håndtere over 50.000 forskellige varer i et lageranlæg med over 78.000 lagerkasser. Lagerkasserne bringes frem til operatøren af 8 hurtige fuldautomatiske kraner. Efter plukning flyttes ordren automatisk til pakkestationer, hvor faktura eller følgeseddel printes og vedlægges.

Det automatiske anlæg transporterer herefter kasserne til transportterminalen og de sorteres på paller til relevant transportør. Små internet-pakker pakkes og sorteres automatisk i et separat system.

Lagerkapaciteten i logistikcenteret i Køge omfatter over 27.000 palle-pladser i et 25 meter højt fuldautomatisk palle-lager på 100.000 m3, og anlægget beregner og aktiverer automatisk flytning af vare fra palle-lageret til plukkeanlægget.

Logistikcenteret i Haslev består af et miniload lager, der kan håndterer 60.000 forskellige varer. Varerne bringes frem til 4 forskellige plukkezoner, der er specialiseret efter hvor hurtigt den enkelte vare omsættes. Plukket foregår med voice-response og stregkode registrering, og operatøren handlinger bliver løbende registreret for at sikre hastighed og kvalitet. Plukkezonerne er forbundet med transportbånd, og ordrene ender i det automatiserede pakkeområde, hvor faktura eller følgeseddel printes og vedlægges.

Lagerkapaciteten i logistikcenteret i Haslev omfatter over 18.000 palle-pladser i et 18 meter højt halvautomatisk palle-lager på 80.000 m3.

DBK leverer dagligt i gennemsnit 70.000 enheder fordelt på 20.000 pluk og 10.000 forskellige produkter, leveret i 8.000 pakker til over 6.000 modtagere.

DBK har en stor fleksibilitet. Den største dag på året er dobbelt så stor som gennemsnittet og tre gange så stor som den mindste dag.

Ordrer modtages frem til kl. 18.00 og leveres den følgende dag.

Internet ordrer modtages løbende over dagen, og leveres til transportøren samme dag, hvis de er modtaget inden kl. 12:00

Kunde-login
Kontakter login-server...