IT integration – Binder det hele sammen

Effektiv logistik kræver omfattende IT systemer, og 3. parts logistik kræver endvidere omfattende integration mellem forskellige IT systemer.

DBKs egne systemer består af normale administrative systemer (ERP), et dedikeret system til styring og kontrol af lager, pluk og pakning (WMS), et track&trace system til opfølgning af det lukkede transportsystem og et websystem (dbk.dk), der gør det muligt for logistikkunden at aktivere forskellige leverancer og søge information om DBKs ydelser.

DBK har egen IT funktion til udvikling af dele af systemerne og anvender også eksternt udviklede systemer.

DBK er ejer af Bogportalen.dk, der er en ordreportal for den danske bogbranche. Bogportalen.dk sikrer, at forlagene kan oprette og vedligeholde produktinformationer og handelsbetingelser, samt sikre at forlagenes forhandlerkunder kan søge og bestille bøger på Bogportalen.dk, og få leveret på de aftalte betingelser. Bogportalen.dk er åben for alle forlag og omfatter alle kommercielle titler i Danmark.

DBKs systemer er åbne mod vores logistikkunder, således at logistikkunden via integration kan udveksle alle relevante informationer mellem egne IT systemer og DBKs systemer.

Ved hjælp af integrationen kan logistikkunden vælge at anvende egne IT systemer til alle funktioner og samtidig lade DBK udføre logistikopgaven.

Integrationen sikrer, at logistikkunden altid er opdateret med relevante lager, ordre- og statistik oplysninger.

Kunde-login
Kontakter login-server...