
![]() |
![]() |
![]() |
| |
|
3. Parts Logistik(3PL)
Automatisk, effektiv og fleksibel
DBK har en betydelig kapacitet i det automatiserede logistikcenter i Køge. Kernen i logistikcentret er det automatiserede plukke og pakke anlæg, der kan håndtere over 30.000 forskellige varer i et lageranlæg med over 75.000 lagerkasser. Lagerkasserne bringes frem til operatøren af 8 hurtige fuldautomatiske kraner. Med 12 operatører er det muligt at udføre over 2.000 pluk i timen, direkte ned i den emballage der skal ud til modtageren. Efter plukning flyttes ordren automatisk til pakkestationer, hvor faktura eller følgeseddel printes og vedlægges. Det automatiske anlæg transporterer herefter kasserne til transportterminalen og sorterer pallerne til relevant transportør. Små internet pakker pakkes og sorteres automatisk i et seperat system. Lagerkapaciteten i logistikcenteret omfatter over 26.600 palle pladser i et 25 meter højt fuldautomatisk palle lager på 100.000 m3, og anlægget beregner og aktiverer automatisk flytning af varer fra palle lageret til plukkeanlægget. DBK leverer dagligt i gennemsnit 60.000 enheder fordelt på 13.000 pluk og 5.000 forskellige produkter, leveret i 4.000 pakker til over 3.000 modtagere. DBK har en betydelig fleksibilitet. Den største dag på året er dobbelt så stor som gennemsnittet og tre gange så stor som den mindste dag. Ordrer modtages frem til kl. 20.30 og leveres den følgende dag til transportøren fra kl. 8.00 om morgenen. Internet ordrer modtages løbende over dagen, og leveres til transportøren samme dag, hvis de er modtaget inden kl. 13.00 DBK tilbyder en række individuelle services i tilknytning til de daglige leveringer. Det kan være alt fra ommærkning og specialpakning til særlig varekontrol eller håndtering af salgsdisplay. |
IT Integration
Binder det hele sammen
Effektiv logistik kræver omfattende IT systemer og 3. parts logistik kræver endvidere omfattende integration mellem forskellige IT systemer. DBK´s egne systemer består af normale administrative systemer(ERP), et dedikeret system til styring og kontrol af lager, pluk og pakning (WMS), et track&trace system til opfølgning af det lukkede transportsystem og et websystem(dbk.dk), der gør det muligt for logistikkunden at aktivere forskellige leverancer og søge information om DBK´s ydelser. DBK har egen IT funktion til udvikling af dele af systemerne og anvender også eksternt udviklede systemer. DBK er medejer af Bogportalen.dk, der er en ordreportal for den danske bogbranche. Bogportalen.dk sikre, at forlagene kan oprette og vedligeholde produktinformationer og handelsbetingelser samt sikre at forlagenes forhandlerkunder kan søge og bestille bøger på Bogportalen.dk og få leveret på de aftalte betingelser. Bogportalen.dk er åben for alle forlag og omfatter alle kommercielle titler i Danmark. DBK´s systemer er åbne mod vores logistikkunder, således at logistikkunden via integration kan udveksle alle relevante informationer mellem egne IT systemer og DBK´s systemer. Ved hjælp af integrationen kan logistikkunden vælge at anvende egne IT systemer til alle funktioner og samtidig lade DBK udføre logistikopgaven. Integrationen sikre, at logistikkunden altid er opdateret med relevante lager, ordre og statistik oplysninger. |
![]() Små tilgange ![]() Store tilgange ![]() Højlager |
![]() PC ![]() Pak ![]() Transport |