LetLevering
LetLevering er DBKs tilbud til mindre forlag. Et tilbud, hvor du selv slipper for alt besværet med at ekspedere ordrer.
Sådan gør du:
- Udfyld oprettelsesskema med oplysninger om bogen og forlaget.
- Send en kasse bøger til DBK sammen med det udfyldte oprettelsesskema. Der må max sendes 20 kg pr. titel
- Modtag kvittering for modtagelse fra DBK.
Så sørger DBK for at:
- gøre dine bøger synlige for alle butikker og internetbutikker – incl. forsidebillede.
- modtage ordrer fra alle butikker og internetbutikker
- levere fra dag til dag
- modtage betaling fra butikkerne (og har risikoen ved manglende betaling)
- overføre omsætningen til dig (minus et gebyr til DBK pr. solgt bog)
- sende information hvis lageret er ved at være tomt (under 5 stk.)
* Bemærk at ISBN som titlen oprettes på skal være ejet af forlaget selv.
Det vil sige fra forlagets egen ISBN nummer række, som er erhvervet fra Dansk ISBN kontor.
Der kan ikke genbruges et ISBN fra andre forlag, hvorfra man har overtaget rettighederne fra titlen.
Det er et krav at forlaget opgiver et CVR-nummer for at kunne indgå aftale med DBK.
Du kan løbende følge både salg og lager på www.dbk.dk
Udfyld nedenstående oprettelsesskema og send det til DBK sammen med bøgerne.
Du kan også hente en folder med skemaet som PDF-fil – og udfylde skemaet deri.
Print PDF-filen og vedlæg den i kassen sammen med bøgerne, når de sendes til DBK.
Oprettelsesskemaet sendes først til DBK i forbindelse med at bøgerne sendes.
Ønsker du en tekst til bogens “forlaget skriver” sender du teksten til forlag@dbk.dk
Det med småt
Bøgerne er udgivers ejendom indtil de bliver faktureret til en forhandler.
Månedens omsætning overføres til udgivers konto den 25. i den følgende måned.
DBK tager 25 kr ex. moms pr leveret bog alt inklusivt, og beløbet modregnes i den realiserede omsætning.
DBK har kreditrisikoen på forhandleren, og har ret til at afvise forhandlere med manglende kredit.
Prisen for levering reguleres hvert år den 1. april.
DBK erstatter bortkomne bøger eller bøger beskediget af DBK til kostpris.
DBKs kundeservice er til rådighed for udgiver pr. mail eller telefon indenfor normal kontortid.
DBK har ret til at returnere bøgerne (uden omkostninger for udgiver), hvis salget er meget begrænset.