Læsehunde giver glæden ved bøger tilbage til børnene

 

 

 

 

 

 

Når ordene på bogsiderne driller, er det godt at have en god lytter, der gør det trygt at læse op. Helt op til 15% af alle skolebørn føler, at det er svært at læse, og risikerer at miste læselysten helt. En læsehund er en hund, der sammen med sin fører er certificeret til at arbejde på biblioteker og skoler.

En rolig, ikke-dømmende læseven, som givet barnet mulighed for at læse højt i 20-30 minutter ugentligt i et læseforløb, der varer seks uger. Læsehundene er især et tilbud til børn på 1. – 5. klassetrin, som mangler motivation til at øve læsningen.

“Vi hører, at de fagligt svage børn virker til at være kommet mere bagud som følge af lockdown og hjemmeskoling, og trænger til at genfinde læseglæden. Læsehundene er derfor vigtige, da de kan hjælpe,” fortæller Heidi Høi, kasserer i foreningen.

“Og siden corona er ventelisten til at blive certificeret som læsehundefører kun blevet længere. Vi har søgt støtte, så de hurtigst muligt kan komme ud og hjælpe børnene. Vi samarbejder lige nu med 67 biblioteker, 29 skoler og 2 frivilligcentre på Sjælland, Fyn og Jylland,” fortsætter Heidi Høi.


Støtten på 30.000 kr. fra Fonden DBK går til at certificere omtrent 60 læsehundeteams. Foreningen Læsehunde er baseret på frivillig indsats og blev stiftet i 2014 af fagpersoner indenfor biblioteksdrift, undervisning, læsevejledning og hundetræning. Det er gratis at deltage i et læseforløb.

Kunde-login
Kontakter login-server...